Barbiedukke med smil på

skrevet 4. februar 009

Der var godt nok liige en overgang i går jeg var ret sikker på, at jeg havde ødelagt en hver potentiel chance for at smile mig ud at situationen - og eneste løsning var at flytte om på den anden side af jorden, eller undersøge hvor langt de er kommet med projekt “hus på månen”

Men inden jeg nåede at pakke kufferten og troppe op i Billund lufthavn for at spørge, hvornår næste rumfærge lettede, huskede jeg at trække vejret i stedet for at lyde som et blæseinstrument jeg selv spiller på, for ærligtalt så befinder mine musikalske talenter sig i hvert fald allerede på månen.

Som den yndige pige jeg nu er lykkedes det mig da endnu en gang at smile mig fra det. Hvad betyder intelligens og klogskab, hvis man har et ansigt som en barbiedukke. Engang i mellem ville det nu være meget rart, at folk blev klar over at der faktisk er mere end en rød tråd i mellem mine ører for at holde dem sammen, men jeg er nok nødt til at råbe højt og længe før den dag kommer.

Det var jo trods alt ikke så slemt. Jeg bakkede da udenom lygtepælen, hvilket jeg var utrolig stolt af. At jeg ikke havde set skiltet ved siden af, er jo så en hel anden sag. Det blev jeg klar over, da bilen pludselig holdt stille. Min kære fader mente jeg havde haft travlt med at se efter mandfolk - jeg havde ikke så meget at sige til mit forsvar. Min kofanger talte vist for sig selv.

Forsikringen dækkede heldigvis - og mit smil reddende mig ud af de værste sure miner ved min far. Det nu meget rart at være fars pige.